Sommetider tænker jeg på, hvordan det kunne ende som det gjorde.
Før det egentlig var begyndt.
Før vi egentlig var begyndt.
Ville det have end anderledes, hvis jeg havde gjort anderledes.
Havde sagt anderledes.
Følt anderledes.
Sjovt, hvordan et enkelt menneske kan ændre det hele.
kald det venskab, kald det kærlighed.
Kald det lige hvad du vil.
Men det handler, om så meget mere end bare det.
Det handler om trofasthed, loyalitet og respekt.
Det handler om, at kunne se både mørket og lyset i en person.
Blot ved at kigge dem i øjnene.
Og det handler om, at finde sig selv og sin styrke i et andet menneske.
Tænk, at jeg i så lang tid, kunne føle mig hel.
Når det egentlig først var, da jeg mødte ham, at jeg følte mig fuldendt.
Det er efterhånden længe siden nu.
Dagene går, bladene falder og snart falder sneen også.
Efterhånden er savnet ikke så slemt mere.
Det brænder kun, hver gang jeg trækker vejret.
Måske vil det en dag ikke længere gøre undt.