De dryppende, disede dage
fyldt med en trist ensomhed
Går langsomt og ensformigt fra mig
og forsvinder et sted ingen ved
Men inden i mig er der forårslyst
Gråheden bærer en tyngde
der rammer et punkt i dit sind
hvor drømme og håb burde fødes
og flyve på tillidens vind
Men inden i mig er der forårslyst
Den gustengullige farve
over byen når lyset er tændt
er ikke et fredfyldt mørke
men fyldt med de ting som er hændt
Men inden i mig er der forårslyst
Himlen er fyldt med stjerner
bag de tumlende dyner af regn
men dit sind bærer byrderne med sig
selv til en verdensfjern egn
Men inden i mig er der forårslyst
Kom tag min hånd, lad os flyve
giv mig mod til at åbne mit sind
vis mig tillid, tro på at lyset
gerne må lukkes ind
For inden i mig er der forårslyst