Jeg sidder alene foran min PC,
Jeg har for tredje gang gennemsøgt mobilens telefonbog,
For venner som kan hjælpe mig.
Befri mig fra mine ensomme og deprimerende tanker.
Jeg stopper hver gang ud for fire af navnene:
Dan, Lærke, Mikkel og Trine.
Jeg må bare tale med en,
Lige meget om hvad,
Bare det kan løse denne ensomme knude,
Denne stramme knude der gør at jeg føler mig alene.
Alle fire betyder utrolig meget for mig,
De vil snakke om alt.
De har løst min hjernes ligning.
Kan de gøre det igen?
Og vil de?
Jeg vil så nødigt virke som et følsomt skvat,
Men mine tanker går mig på.
Følelsen af ensomhed gør mig så bange,
Bange for at leve side om side med mig selv,
Helt uden andre til at beskytte mig.
Jeg tænker engang imellem på,
At verden ville være lettere uden mig,
Så slipper "de evige fire" for min øredøvende piven,
Følelser og tanker.
Men hver gang jeg tænker på at gøre det forbi,
Strejfer mine tanker "de evige fire",
Og jeg kører igen rundt imellem navnene i mobilens telefonbog.
Fik jeg ringet?
Nej!
Fik jeg det bedre?
Ja!
Tak for alt!