Jeg glemmer du ikke er her mere
Du fandtes ikke i min hverdag
Du boede i det varme Afrika
Jeg plejede at se dig hvert andet år på ferie
Men tilsidst rejste jeg andre steder hen
jeg har jo været der så mange gange
Tilsidst undgik at tale i telefon med dig
Det var pinligt, for jeg havde glemt accenten
Men åh hvor var det dog ligemeget. Undskyld, undskyld, undskyld!!!
Du var onkel Politichef
Fars storebror
Selv han så op til dig
I lignte hinanden så meget
Vi skulle vise dig den allerhøjeste respekt
Ellers kunne vi vente os, sagde far
Men du var den, der forlangte den mindst
Du var blid som et lam derhjemme
Men stærk som en ulv udenfor
Dit tilstedeværelse fyldte rummet, men dit grin endnu mere
Du var religiøs, men fornuftig
Du fik respekt af de voksne, men respekterede børnene
Du opdragede dine sønner til mænd, men lærte dem at sætte deres moder før dig
Du tolerede ikke uretfærdighed, men var utrolig tålmodig
Du havde det bedste, reneste hjerte, jeg nogensinde har set
Forhelvede, nogle gange..
Nogle gange går det op for mig
At du ikke er længere.
Det er svært at forstå.
For du var bare så meget.
Du var indbegrebet af rar
Du var indbegrebet af sjæl
Du var indbegrebet af en mand
Du var alt, hvad min far aldrig har kunnet være
Du var indbegrebet af evighed
Men din Gud havde en anden plan
Hvor ville jeg dog ønske at den plan indebar mit besøg til Afrika en sidste gang først
tale med dig i telefonen og være akavet, en sidste gang først
Høre din stemme og dig sige mit navn på den sjove måde, ingen andre end jer sydpå kalder mig først..
Er det virkelig bare dét?
Du var så ung...
Åh hvis jeg dog bare havde vidst at vores dage var talte
Jeg havde droppet eventyret til Thailand og besøgt jer igen
Suk. Er det virkelig sket?
Jeg glemmer tit du ikke er her mere
Men mine øjne husker og tårerne vælter
Jeg er bange for at besøge Afrika igen
Det er jo meningen at du skal være der og tage imod os
Sådan har det altid været!
Jeg kan ikke tage tilbage.
For så vil det virkelig være virkeligt
Det kan ikke være det samme uden dig...
Du var grunden til at jeg er stolt af min baggrund.
Åh onkel, jeg fik aldrig sagt farvel...undskyld.