Dukkebarn, åh, dukkebarn: Så fin, så fager!
Næ tak min ven, hvilken løgn: Jeg udelukkende dig behager.
Og 'dukkebarn'? Hvor er du dog naiv:
Nej, jeg er blot et simpelt skarn: som lever et rigtigt mørkeliv.
Dukkebarn, ih, dukkebarn: Så fredfuld en latter!
Stop en halv, tøv en kende: Sig mig, hvorfor er det du intet fatter?
Jeg griner ganske vist, ak og ve:
Men smil er mit teater - jeg kan kun på kommando le.
Dukkebarn, åh, dukkebarn: Så smuk som blomsten lotus!
Jeg griner, det virker: Jeg flytter blot dit fokus.
Jeg retter an og strammer op:
En simpel tryllekunstner med sin krop: Det er det rene hokuspokus.
Dukkebarn, ih, dukkebarn: Så lille, så tynd!
Lad dig ikke narre, for ak hvor ville det være synd.
Jeg er fed på lår og tyk på mave:
Næ, min figur er ingen gave.
Dukkebarn, åh, dukkebarn: Så stilet, så graciøs!
Jovist, mit skrud er tiltalende: Omend ganske prætentiøs.
Jeg gemmer mig bag kostumer flotte:
For blot at undgå at lade mig blotte.
Dukkebarn, ih, dukkebarn: Så autentisk, så sand!
Jeg blot skimter dig gennem tårevand.
Lad mig fortælle en hemmelighed: Selv en dukke krakelerer:
For udelukkende behager jeg, med det syn som jeg leverer.