Vi har altid været venner
Min krop og jeg
Nære venner
En symbiose
Stolet på hianden, som rigtige venner tør
Sammen kunne vi så meget
følte os næsten usårlige
Hvilken frihed
Ind imellem misbrugte jeg vennen min
Krævede for meget
Gav for lidt igen
grænsende til rovdrift
den man elsker tugter man
hvor letsindigt
Vi er stadig nære venner
Omend ligevægten imellem os er ændret
Den ene nu mere afhængig af den andens styrke
eller mangel på samme
vi leder efter
et brugbart alternativ
skulle gammelt venskab ej forgå.