Jeg ser Ting.
Ting, som min fornuft fortæller mig ikke er der, men jeg ved de er der, for jeg ser dem. Fantasien tager over. Den overtager min sansende verden i et larmende kaos af hallucinationer og virkelighed. Fantasien er en realitet, virkeligheden forsvinder og bliver til paranoia, stilheden selv skræmmer livet ud af mig. Stemmerne, skyggerne og angstanfaldene bliver højere, større og oftere. Min tro eskalerer jeg kan ikke længere kende forskel på den reelle virkelighed og den bragende fantasi.
Jeg ved ikke hvem jeg er.
De sorte skygger i hjørnet af mit værelse bliver større og jeg kan høre de råber. De råber højere når de kan mærke min frygt. Den frygt jeg prøver, at gemme væk bag skrøbelige facader og lange bortforklaringer. Min fornuft er forvirret, magtesløs og fuld af afmagt. Stille falder jeg længere og længere væk, ind, hen og ud i den frustrerende intethed, hvor ingenting giver nogen human mening.

Jeg går blind rundt og ser alt i en anden verden.