Tro er noget mærkeligt noget, i danmark har vi ytringsfrihed og ret til at tro på det vi gerne vil. Men hvad er meningen egentlig med at have en tro? Er det virkeligt at vi f.eks. går i kirke hver søndag, eller skrifter for vores synder? fordi vi tror på at der findes en højere magt, som sørger for at vi kommer et godt sted hen efter døden? Hvad nu hvis der ikke er noget sted at tage hen? Eller at du skal bahage din herre hele dit liv, i uvished om hans/hendes virkelige eksistens, bare for at du kan komme et sted hen efter døden? Er det virkeligt det værd?

Godt nok er døbt og konfirmeret kristen, men jeg går ikke i kirke hver søndag, eller tror på at der sidder en stor mand og bestemmer over alle liv, og laver verden som han gerne vil have den, med mindre gud er satanistisk, burde verden så ikke være et bedre sted? uden naturkatasrofer, sult, sygdom, pedofiler og teorrister?

Der en grund til at vi kan tænke selv, der er grund til at der er naturkatastrofer, sult, sygdom, pedofiler og teorrister, de er der alle sammen for at vi skal tage ved lære af dem, forberede os og sikre vores fremtidige eksistens. "Der er en konsekvens efter hver handling", "God som dårlig", vi må tage dem med åben pande, gro af dem, lære af dem og tage dem til os.

Jeg tror på at vi alle hver især er vores egen gud, fordi vi selv kan til vælge eller fra vælge. Vi er herre over vores eget liv.

Vi vælger selv de mennesker vi vil have med på livet vej, og hvilke vi bare passerer, måske vælger vi at vi vil have et barn. Det bestemmer vi helt selv.

Nogle gang må man også acceptere at det ikke er alt man kan tage i hænderne og lave om på.

De fleste at os mennesker har et mål i livet, noget vi brænder for at opnå, opleve eller gøre. Verden er her for at vi kan udvikle os og løse de proplemer som end måtte komme hen ad vejen. De fleste af os stiler efter at blive så perfekt som overhovedet muligt, for vi vil alle være en god "gud" for os selv og vores medguder, det er jo vigtig at man komme godt overens med de "guder" omkring en. Det vigtigste af alt er at man tror på at men selv er en god gud, og kun du din egen gud kan vide om det du gør/ har gjordt er rigtigt eller forkert.

Det her er jo bare nogle ord på et stykke papir, akurat lige som bibelen eller koranen.