Lyset når sjældent her ned
dagene er triste og mørke
Kun jeg kan se dette uendelige mørke
jeg befinder mig nede i
En skærende smerte
Når jeg forsøger at klatre op
men falder ned igen
Lad være med at spørge
Kom end ikke nærmere
du ville ikke ønske
at falde ned i mit mørke
Hvis du alligevel forlader mig
så bank aldrig på døren
til mit revnede porcelæns hjerte
Det var bedst for os begge
hvis jeg aldrig havde åbnet døren for dig
Gå nu og kom aldrig igen