Stadigvæk følger han hende
med nænsomme blide sjælekræfter
døden
kunne ikke sløre hans kærlighed
hun vandrer stadigvæk på jorden
blandt andre levende
hun kan ikke høre ham
se ham
og mærker ikke længere
hans kærlighed
da døden tog ham
tog hun med sin egen hånd
om sit hjerte
stadig holder hun fast
klemmer hårdt til
lidt mere for hver dag
holder på livet
hjertelyden bliver svagere og svagere
hjerterytmen er under tryk
undertrykt
hvis han endnu havde øjne
ville salt vand
fylde dem
flyde over
vande hende indvendigt
så blodet
bedre kunne strømme
med hæs og kærlig stemme
ville han atter vende hendes blik
mod den boblende brusende farverige verden
tvinge hendes hånd væk
fra sit livstruende greb om hjertet
for at se hendes hænder
danse forførende
med blomsternes juvel kroner
de dødes visdom
trænger sjældent igennem
den ukendte zone
de levende døve
de levende blinde
de levende døende
finder sjældent
hinandens hjerterytme
selv om hvert menneske
kan bære sit hjerte
som et lys
selv om hvert menneske
kan løfte sine hjerte vinger
og frit svæve ind
i hinandens
kærligheds åndedræt