Det gør ondt! De sidste minutter har kun været en altopslugende hvid smerte. Jeg lider og du lader ikke engang til at bemærke det. Stille og ligegyldigt fortærer du mig. Hvis jeg så endda betød noget for dig, da ville smerten være til at bære. Men du sluger mig blot. Bid for bid.

Jeg blev til for din skyld. Mit eneste formål var, at give dig det du savnede: Kærlighed, sex og spænding. Jeg ville sprede dine følelser ud som en vifte. Sammen kunne vi betræde ukendte veje og glemte stier. Men det kom aldrig til at ske. Du tog mig, brugte mig, for derefter at kassere mig.
   Jeg åbnede mig for dig, men du så aldrig min indre skønhed. Du tog mig med i seng - slog et par timer ihjel. Men end ikke dét fik dig til at værdsætte mig.

Nu er jeg brugt, slidt og kastet bort! Havde du blot givet mig lov, kunne jeg have bragt skønheden ind i dit liv, i din stue. Men jeg er borte, og alt hvad der er tilbage af mig, er en støvet, tom plads som de øvrige bøger nu dovent læner sig ind over.