Dagen kom ej snigende...
Jeg kunne mærke den komme ved hvert urs tuden
Hvert tik og hvert tak, krøb hvert sekund ind under huden
Ligesom det gamle hylende bornholmerur i stuen
- Den dag du tog bort for at blomstre blomster på enge
Dagen vil evigt være min sørgedag...
Jeg blev igen mindet om hvor meget du betød
Og hvor tit jeg bare lod tiden flyde og ikke lod nyde
- Men jeg blomstre blomster i haven, den gave du mig tilbyde
Dagen gav mig sorg...
Når tårerne ikke længere kunne holdes tilbage
Fandt jeg din ring frem i kæden med mit kors jeg fik i dåb
Det minder mig om at vores tid er så kort og elske kan få
- Så jeg blomstre blomster på dit gravsted endnu igen i år