De sidder på hendes barndoms klint. Den hendes far tog hende med til, og de så solnedgangen og stjernerne. Havet har taget mange bidder af klinten siden dengang. Nu sidder hun der med tre små piger og ser solnedgangen. I græsset finder de mariehøns, som de giver navne og sender flyvende ud over klinten, så de kan bede om godt vejr. De er glade og rødkindede efter en dejligt dag i solen. Pigerne drømmer om sommer, sol og havbade, men det er kun april.
   Solen er stor orange og rund. Hun har også manden ved sin side, der nusser hendes hår. Lige nu i dette øjeblik er hendes krop så fuld af lykke, som den kan blive. Solen glider stille ned bag horisonten, og de går glade hjem. Pigerne løber ned af stien. Hun går tænksom og stille. Tænk, at hun også har sidder ved klinten med triste tanker. Det virker så fjernt og uvirkeligt.