Efter at de havde taget afsked med fiskerne Nordenfjords vendte ridderen og hans hær næsen mod syd og drog mod Transylvanien. Forrest gik præsten og sang salmer bærende på et stort kors. Bagest gik skærsliberen, krokonen og Rollouwe og sang sjofle sange. Det kunne ridderen ikke lide, men af hensyn til venskab og samdrægtighed lod han det passere.
   Ude foran løb Shadowman i en blodrus og udryddede alle onde ånder og mørke væsner, der var i vejen for dem.
   De oplevede naturligvis mange sære og forunderlige ting på deres rejse, men det ville føre for vidt at komme ind på alle disse her. Vi kan blot i flæng nævne: englenes parringsleg blandt anemoner på de tjekkiske stepper, den store pokerturnering i Slovakiet mellem protestantisk præster og bønder, som bønderne vandt og den støjende tourettekongres i Moldova.
   Desværre kom hæren til at gå uden om Rumænien og endte i Grækenland, hvor mændene efterstræbtes af liderlige grækere, og hvor ridderens søn og Rollouwe tjente en god skilling, uden at ridderen kendte til dette.
   Men omsider nåede de frem til den sorte ridders søns borg. Lad os da kæmpe i guds navn, råbte ridderen begejstret. Men borgen var uindtagelig.
   Så må vi brænde dem ud, sagde ridderen og lod en regn af brandpile suse ind over borgens mure. Snart stod det hele i flammer.
   Gør klar til at tage imod dem, når de kommer ud, blev der råbt. Men sådan blev det ikke. Et fantastisk uvejr trak op, og regnen skyllede ned og slukkede ilden.
   Da det blev tørvejr igen gentog ridderen proceduren, men ligesom sidst slukkedes ilden af et enormt regnvejr. Nu blev ridderen klar over, at det ikke gik naturligt til, og han råbte op mod regnen: Er det dig sø?
   Ja, svarede søen.
   Hvem holder du egentlig med? råbte ridderen.
   Ikke nogen, jeg slukker ild!
   Så er du jo overhovedet ikke ophøjet eller guddommelig.
   Nej!
   Nu blev præsten sendt ind i borgen for at forhandle. Ligesom sidst tog han bukserne af, da han troede, at det hørte sig til. Og endnu en gang blev han udsat for overgreb og ydmygelser af seksuel karakter.
   Han foreslog den sorte ridders søn, at der blev sluttet varig fred, hvilket denne straks indvilligede i. Lad os holde en fest, råbte han, lad os danse til den lyse morgen.
   Og sådan blev det. Der blev spist helstegt pattegris, drukket øl og danset cha-cha-cha hele natten.
   Næste dag opløste ridderen sin hær og vendte næsen hjemad. Jeg glæder mig til at se mine koner og mine børn, sagde han. Det gør jeg også sagde hans lystne søn.
   Og her slutter eventyret om den vandrende ridder.