"Bare bliv liggende."
   Norr rækker hånden ned i den lille kurv, som indeholder en grov grød af de urter, hun samlede på engen tidligere.
   Hun møver forsigtigt sin ene hånd ind under mandens hoved. Der er vådt og fedtet under det. Så fører hun en klump af grød op til hans mund.
   Læberne, hun kender, var en gang fulde af blod. De plejede at sutte på hende, som var hun en honningglaseret kastanje, og hun smeltede imellem dem. Nu er de grå og indsunkne og napper om hendes fingre som en fugleunge, der bliver madet.
   Hun skæver op til kvinden, som betragter dem med korslagte arme. Norr forsøger at afkode, om hun ved besked. Selvom hun forsøger, ved hun, at hun har svært ved at skjule sine følelser for ham.
   Så kigger hun tilbage på Imer og giver ham endnu en portion urtegrød.
   "Her", siger hun, "det her vil lindre dine smerter."