Da de fleste var blevet mætte, blev der spillet op til Limbo (et kassettebånd), og
   denne fornøjelige idræt gik i gang med mange deltagere. Bomba og Kalle Hansen fik ikke lov til at deltage, da de var så små, at man fandt det uretfærdigt. Kalle Hansen blev lidt ked af det, men heldigvis var pastor Moe i stand til at trøste ham ude på toilettet. Bomba ville ikke med derud. Det har jeg edermame prøvet, sagde han med et smørret grin.
   Limboturneringen gik strålende. Nogle faldt på røven (general von Spredt bl.a., der blev så sur, at han pissede i bukserne af raseri og slog en eller anden i nakken). Men de fleste udviste en forbløffende smidighed. Jane førte længe, men blev til sidst overlegent overgået af Roger Moore, der end ikke fik en krølle på sit tøj. Jane blev så skuffet, at hun prøvede at overtale sin mand til at banke 007, hvad han ædelmodigt nægtede. Til gengæld stillede Fantomet, der havde set sig varm på junglefruen, op. Han blev imidlertid uden anstrengelse slået i gulvet af den elegante filmstjerne. Tarzan fik også et par, nu da han var i gang. Shadowman ligeså. Det var så superheltene. Du er temmelig stærk, sagde Jane og mærkede beundrende på hans muskler. Har du nogen kone eller kæreste? Masser, svarede den elegante spionhelt, men kun på film.
   Fiskerne Nordenfjordes indfandt sig nu for at udtrykke deres beundring for den elegante parfumerede slagsbror. Har du overvejet at blive fisker, spurgte de, og det var så det sidste, de fik sagt i nogen tid, idet Roger Moore tilsyneladende var kommet i blodrus og strakte dem alle til jorden med en serie af ligestød. Så faldt han til ro og stak hånden op under Janes kjole, rettede lidt på butterflyen og forlangte en cocktail, shaken not stirred, der straks blev bragt ham af den venlige pedel.
   Tarzanklubbens umådelige skuffelse over heltens nederlag til den kvindagtige laps fik dem til på stedet at opløse klubben og afføre sig de plettede underbukser, hvilket endnu engang fik pastor Moe op på mærkerne.
   I kneppehjørnet var køen ved Yrsas dør konstant og hun skovlede penge ind. Mindre godt gik det inde hos krokonen. Ikke fordi hun manglede kunder, Rollouwe, Tourettedommeren og general von Spret var umættelige og havde penge nok. Men hun gik mere og mere i opløsning af råddenskab. Først røg benene, så armene og til sidst hovedet, og så var der ikke mere at komme efter.
   Mæt af mixer indfandt biskob Volmer og overlærer Clausen sig ved baren og spurgte interesseret om, hvornår mon den længe ventede limboturnering ville finde sted. Den er overstået sagde pedellen livstræt og illusionsløst, og pastor Moe har svigtet sin bedste ven og trofaste følgesven. Å sagde de to, nu har madbegæret igen stillet sig i vejen for en spændende oplevelse, og vi har endda hver for sig øvet derhjemme. Hvem vandt i øvrigt?
   Ja, som sædvanligt en af disse kendte og berømte, alle tiders James Bond, kendt fra films, ugeblade og deslige.
   Å jeg brækker mig sagde overlæreren.