Jeg sidder i vindueskarmen og kigger på den smukkeste solnedgang. Det er en af dem, der farver skyerne lyserøde, og hvor solen, som er stor og rød, langsomt forsvinder i horisonten.
Jeg sidder og venter på prinsen på den hvide hest, som jeg har gjort så mange gange tidligere.
Der er dog en forskel. En forskel som får mig til at trække på smilebåndet.
Min prins er en revisor i en grå Hyundai i20. Han er min ridder, min redning og min sikre havn. Han er min, og han kommer snart hjem.