Inden for var festen så småt ved at komme i gang. Den lystige havde medbragt en vittighedsbog, som han flittigt læste op af, og han underholdt i øvrigt forsamlingen med at sætte ild til sine prutter. Han havde den tidligere kejser over alle have med i en hundesnor (hans hund, Justus, var død). Fiskerne Nordenfjords arrangerede en armlægningskonkurrence, som til deres store ærgrelse klart blev vundet af Shadowman. Pastor Moe læste sin tordenprædiken op for døve øren, og Yrsa kneppede sig rig i et lille aflukke i et hjørne af salen. Biskob Volmer og overlærer Clausen kom i heftig debat om, hvor i byen, man fik den bedste hakkebøf. Pizzabudet Kalle forsøgte at komme med i debatten, idet han hævdede, at pizzaer var bedre end bøffer. Herfor inkasserede han et nakkedrag og en hvas bemærkning om ikke at blande sig, når voksne snakker. Det græd han lidt over.
   Nu skete der det, at nogle party-crashere trængte ind i salen: Fantomet, ånden der vandrer, den genopståede halvrådne, men stadigvæk liderlige krokone, og til alles jubel, ikke mindst tarzanklubbens medlemmer, Tarzan abernes konge med hustruen Jane og sønnen Bomba.
   Nu intonerede mandolinorkestret. De nåede at spille et par tyske sange og lidt julemusik, inden de blev buet ud. Så var det tubaspillerens tur, men han fik ikke en tone frem, da Rollouwe havde hældt sæbevand i hans tuba, således at der ikke kom andet ud af hans anstrengelser end sæbebobler. Verdammt sagde han. Da han forsøgte sig med lidt jodlen, var der nogle, der stoppede en klud i munden på ham. Endelig kom de berømte Muddi og Salamidrengene på scenen. Det viste sig, at de ikke havde i sinde at spille live, men kun playback. Dertil havde de medbragt en slidt og udgået cd, som deres landlige manager havde erhvervet på et jysk loppemarked. Cd'en var desværre så ridset og ramponeret, at det blev en total fiasko, hvorpå bandet blev smidt på porten af fiskerne Nordenfjords, der havde glædet sig til koncerten.
   Nu hændte der en del i hastig rækkefølge. Simon havde planlagt forskellige konkurrencer og selskabslege, som ingen gad deltage i. Derimod foreslog den ædle og standhaftige vandrende ridder, at der skulle afholdes en ridderturnering med heste og lanser uden for Forum. Det lod sig ikke rigtigt gøre, da han var den eneste, der havde hest - og dog. Den tidligere præst og pirat i Nordatlanten, der jo var med på alt, hvad der angik ridderting, råbte, at den vandrende ridder bare kunne komme an i en åben dyst, thi jeg har lansen med. Han foldede den sammenklappelige lanse ud og gik i forvejen, idet han kækt råbte: skide være med, at jeg ingen hest har, jeg klarer mig endda.
   De stillede op uden for Forums hovedindgang, og en stor del af de øvrige gæster myldrede ud for at se kampen. Ridderen tordnede frem på sin hest, og ridderpræsten tog tilløb og stormede vaklende frem mod sin uundgåelige død. Bagefter blev der stille, en stilhed der kun blev brudt af den lystige, der slog en skid, der kunne høres viden om.
   I mellemtiden var pastor Moe gået på toilettet for at lette sig. Her fik han som det første øje på pedellen, der foroverbøjet var i færd med at rense håndvasken. Da denne ikke ønskede at få sine bukser smudset til, havde han taget dem af og stod i bare røv. Ved synet af dette blev pastoren på én gang både flov og opstemt, og han blev grebet af stor lyst. Han greb fat i pedellens hofter og skændede ham som en brunstig tyr.
   Hvad sker der dog her, udbrød den ydmyge pedel, mens pastor Moe stønnede ekstatisk.
   Bagefter fortrød præsten bittert. Skrup ud, frister, råbte han til pedellen. Åh Jesus frels mig fra disse anfægtelser. Jeg havde aldrig troet, at jeg havde den slags i mig. Det er Satan, der er på spil. I det samme gik døren op, og jungledrengen Bomba kom ind kun iført leopardbukser. Hej min dreng, sagde den sveddryppende præst savlende, sikke du dog fryser og har gåsehud dit lille skind. En dejlig lækkerbisken
   er du.
   Synes du? Spurgte Bomba koket. Jeg har ellers fået at vide, at jeg er lidt buttet. Hov hvad laver pastoren? Av det gør ondt. Far Tarzan!, far Tarzan! Jeg er i nød. Tarzan kunne imidlertid ikke høre noget som helst, da han var yderst aktiv sammen med Yrsa i det lille rum (Hjerterummet, som det blev kaldt). Jane var heller ikke i stand til at komme sønnen til undsætning, da hun var tilskuer til den fabelagtige rudderturnering