Kravet om en mening med tilværelsen rager os et skumsprøjt.
Vi får livet til gå med at søge efter muslinger og andre ubeboede skaller til havets tudehorn. Vi undgår fyrets søgelys. Den vandrette søjle følger os til paladset. Vores kropsbehåring på arme minder os om at vi er tre. Kulden på vores knoprede hud på arme minder os om at vi vil det samme.
Paladset er en stor orangefarvet bygning med et rundt tag. Appelsinen er vores. En besættende sødme, som falder i boblehvidt fra mundvigene.

Badeværelset er en lukket sko efter en gåtur i strandsand. Tørret tang snor sig hvislende op af søjler og kummen. Man bestiger en sandbanke for at komme ned i badekarret. "Pas på de skarpe skaller." Vi ligger i ørkenvand, tæer der hænger over karrets kant, som seks arme hænger slapt udover. Et slattent blæksprutteorgie. Slim og sand. Kornene vibrerer, mens hjerterne banker i takt.
En vovet dans af algebørn udspiller sig på sandtoppe og over små vandkilder. De kaster tanghattene af, slår deres lange bølgede hår ud og vrikker sig ud af deres tørre ham.

Vi går ned. En eksplosion fra badeværelset. Sandkorn i alle regnbuens farver regner ned over os. Vi fortsætter ned ad trappetrin. En abe kurrer ned ad gelænderet. Hale først. Dens latter er som en spilledåse med defekt melodi.
[Genlyd i den store sal de er trådt ind i.
En indre ørken.
Midt i farveløse sandkorn står en hvid karrusel. Den er stor som et hus. Pantere, tigre og hunløver har snoede spyd gennem kroppen. Flækkede rygsøjler. Stigbøjler skruet ind under deres ribben. Karrusellen har et cremefarvet gulv. Ornamentindfatninger og vilde blomster dekoreret i karrusellens kant er belagt med guldlak. Når den inderste, cremefarvede plade begynder at dreje, blinker gennemsigtige blomsterformede pærer på karrusellens svajede tag. Den tøjrede jungle kører rundt i samme spor.]
Vi går gennem salen. En hvid karrusel med tøjrede jungledyr.

Havet kan høres svagt som gennem en konkyliemund. Salten rammer vore øjne til tårer og samler saltminer for minifolk beboende på kæbelinjen.