På endnu en skarp sukkersød sommerdag
satte jeg pris på den stumme mørke
som altid havde blottet sig ligesom solstrålerne
men jeg så det bare som lukkede øjne.
Men denne dag så jeg hellere lærredet end malingen
jeg så hellere regnen end regnbuen
ja, jeg så den smukkeste modsætning der altid var til
jeg så den mørke som forvandlede den virkelig nat til farvefyldte drømme.
Mørkets stilhed, den rolige konstante vise som bare er til
og jeg fløjter med på stilheden, sidder bare som mørket og ingenting gør
jeg fløjter med.