Krystaller bliver elektrisk polariserede,
ved det mekaniske tryk fingeren forårsager,
piezookrystallen forbundet af to ledere,
påvirkes af fingerens tryk,
en gnist springer frem,
flammen er klar og parat til aktion.
En tingest vis ydre er rullet i papir
og imprægneret med salpeter.
En tingest vis indre består af tobak,
ikke bare almindelig tobak, men fintskåret.
Ja denne tingest nærmer sig flammen.
Flammen tænder denne tingest.
I det samme udsendes en kvalmende lugt,
en lugt der breder sig i hele rummet.
Men ikke kun lugten udfolder sig,
nej en bedrøvende sky af røg,
som ligger sig tungt i atmosfæren.
Alt forårsaget af denne lille tingest.
Flere Homo sapiens fører med sin hånd,
denne tingest op til deres mund,
hvorefter de intenst suger på tingesten.
En tingest der i øvrigt fås i flere varianter.
Indholdets kemiske udvikling føres væk fra mund,
og ned til de dyrebare lunger, der formørkes.
Homo sapiens er længe blevet advaret,
om denne farefulde tingest.
Selvom de er bekendt med advarslerne,
tænder de på ny en tingest velvidende om,
at for hvert sug rykker de ti skridt tættere på graven.
De accepterer med et træk på skuldrene,
deres egen destruktion af kroppen.
Usselheden, ligegyldigheden beskriver deres handling.
At udsætte sit eget væsen for denne fortabelse,
må siges at være absurd og unødvendigt.
Disse væsner kan på ingen måde være præget,
af intelligens, selvrespekt og fornuft.
En gruppe af dumme væsner der kunne ønskes,
at de aldrig havde fået deres eksistens tildelt.
Jeg selv et af de væsner, der kaldes for Homo sapiens.
Jeg selv sidder med tingesten placeret foran mig.
Tingesten kaldes i vor verden for smøg og flammen for lighter.
Jeg formulerer nu de sidste ord der er tilbage,
og tænder smøgen med den såkaldte lighter,
og smiler med et velbehag af dobbeltmoralskhed.