Solen stod op
Efter min rædslernes nat
De lange knives nat, krystalnatten
Knivene havde boret i mit kød
Sjælen sprængt, flænset itu
Lyset tørrede de væskende sår
Helingen begyndt
Strålerne smertede øjnene
Men varmede, trøstede
Befriede
Ord, sætninger, lyrik og poesi
Blev skabt efter mit punktum
De splintrede celler efter braget
Tiltrækkes, suges, samles
Til jord
Af jord jeg er kommet
I jord skal kimet vokse
Til jord jeg bliver
mættet og næret
Gødet, så bladene strækker sig
Folder sig ud og viser sig
I morgenrødets stråler
Rødderne holder på verdenen
Den evigt,
evige inderligt foranderlige
Under millioner af udsprungne blomster
Solen stod op
Efter min rædslernes nat