Fadervor, du som er i himlene
Himlen er blå, med små hvide skyer, der ensomt leder efter et hjem
Jeg mærker solens stråler varme min hud
Mens jeg forlader mit eget hjem
Hjemmet på grænsen mellem Sodoma og Gomorra
Kender min skæbnes navn
Helliget vorde dit navn, komme dit rige
Riget er smukt på overfladen, skinner og glimter som dugdråberne på græsset
Skønheden blænder mig, som solens skarpe stråler
Så jeg ikke ser klart
Så frisk det står, over den sorte jord
Ske din vilje som i himlen således også på jorden
Jorden sejler, søjlerne knager og brister, kan ikke bære, Samson har mistet håret
Jeg vil have min vilje! Hvor er min vilje?
Kan man plukke hårene af en skaldet?
Så pluk da de rosenknopper mens du kan
Giv dig selv fri, blot en dag
Giv os i dag vort daglige brød
Morgenbrødet køber jeg, men pengene er sluppet op
Giver jomfruen et anstrengt smil, og et stille tak
Alt imens jeg indeni skriger mine bønner
Plus og minus, jeg trækker fra og lægger til. Hvem er bag mig i køen?
Vender mig om, og ser dem jeg skylder, der ånder mig i nakken
Lad mig dog forlade dette sted
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Skyldnere har jeg mange af, og håbet sættes på prøve
Er det hele min skyld? Hvor gik det galt? Hvornår ender det?
Har jeg dog ikke snart lidt nok, for dette liv og mine forgående
Jeg forlader ikke mere, har forladt for meget, og led for meget af det gode
Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde
Ondskaben gnaver i mig, æder af mig, tager store lunser af mig
Og kaster det for ulvene, der glubsk sluger mine sjælestykker
Jeg fristes ikke, fristelsernes fest er forbi
Rigt på blænde og forblændelser var mit jordiske rige
Thi dit er riget og magten og æren i evighed
Evigheden er over mig. Det er en evighed siden, der er en evighed til
Kan ikke se enden på det, og kan ikke se andet end enden. Er dette enden på alt
Prøver at bevare min ære i det æreløse
Kan nogen høre mig? Er jeg alene på linjen?
Kan du hjælpe en hjælpeløs
Amen