Hvad er det jeg er blevet
Kan ikke kende mig selv
Har jeg ikke mine kanter slebet
Men kæmper alligevel
Kan se mine børns skuffelse når jeg skælder
Deres Gud er forsvundet
Fortrydelsen op i mig vælder
Vi er alle bundet
Kan se min kones øjenglans falme
Når raseriet grusomt raser
Det giver mig kvalme
Når vi bruger de forkerte fraser
Min kærlighed er dyb og inderlig
Enighed altid er en utopi
Det må jeg erfare bitterlig
Men hvor er det min fobi
Ting kan ikke gøres ugjort
Øjeblikket er altid fortid i næste nutid
Tilgiv mig ved himmelens port
Jeg gør mit bedste i livets strid
Tag imod mig som det menneske jeg er
Jeg er jeres, jeg er vores, jeg er min
Luk mine øjne, når de ikke længere ser
Jeg er deres, jeg er fleres, jeg er din