Rummet runger
Rummet rummer
Tomhed og ømhed
God tid og stilhed
Emanuel ser sit snit til at smutte
Hoveddørens akutte sluse ud i kulden
Kunne forblive uset måske
Bytte guds hus ud med sit hus
Plus lidt udbytte i form at en pung
Der ligger ubeskyttet
Eller sku han lytte og
Lade muligheden gå ubenyttet
Kunne det lykkedes
At finde støtte
For en følelsesløs sølle
Fyldebøtte
Kunne det nytte?
Næppe, Emanuel kunne vælge
Ende dette helvede
Enten blive frelst sjæl med lang næse
Eller harm bæst med karantæne
Rummet runger
Rummet rummer
Tomhed og ømhed
God tid og stilhed
Men det eneste de afhængige har
Men ikke tager sig er tid og
Emanuel kan ikke finde hvile i sig
De sidder altid i cirkler
Det eneste en afhængig har
Men ikke tager sig er tid og
Urets korteste viser viser
Tiden aldrig viger men iler
Travlt traver forbi de der forbliver
Emanuel kan ikke finde hvile i sig
De sidder altid i cirkler
De hvis syndsforladelse ikke findes i kirker
Men blandt deres venner og familier
På podiet står en mand,
Og forkynder guds ord
Om at stoppe stofmisbrug for
Stofmisbrugere
Nogle går nogle bliver der
Og følger dem der kvitter
Han er dog så langt fra så ingen cigar
Brændt barn bærer ilden i sig
Bærer skylden og skammen videre
Får mange folk efterhånden forvitret
Et virvar af mennesker
Uden tro på at tro virker
Emanuel tror at han bliver der
Indtil trangen trænger på
Trykket stiger
Han mærker arme og ben sitre
Men han bliver der