indvendig græder han i stride strømme
det svært at måtte opgive sine drømme
bagerst i hoved vokser der en mørk sky
sindet har søgt beskyttelse i mørkets ly
han kan ikke acceptere hvad der var sket
og ønsker bare at sandheden vil bliver set
for sandheden ville han udkæmpe en krig
men han havde fortabt sig i nattens skrig
inden i ham voksede smerten og han led
han tabte tåre efter tåre i sin ulykkelighed
men i mørket kan ingen høre ham skrige
han blev vist godt på vej til helvedes rige
men vandtrykket steg og sprang i hans øjne
hans hoved var fyldt med alle hendes løgne
de smukke ord i munden var tomme i vinden
nu sad han alene tilbage med tårer på kinden
mange år gik før han fandt den rette kvinde
nu gav han op og ville aldrig kærlighed finde
han var åben og ærlig men andre lever af løgn
en romance opstod men knust igen på et døgn