Låst fast
i en startbloks urokkelige inerti
spæner i stilstand derudad
i en diffus drøm
omklamret af tung våd mødding
Lad tiden løbe
som toiletrulleen der drøner
og bliver mindre og mindre
lige indtil
den sidste lim slipper
og den flaprende lyd
af uendelig tomgang
myndigt lægger sin Lambi-bløde hånd
på din skulder
og meddeler
at det var det...