Tre gange tog du mig
Da jeg takkede nej til dine venner
Du skar dybe sår
Helt uden flænger
Du overdøvede larmen
Med din tyste stemme
Hvislede og skreg op
Om alt det, jeg ikke måtte glemme
Men lyset gik fra grønt til gråt
Og du malede sengen sort
Mens alle mine hvide lagener
Langsomt blev jaget bort
Når jeg tænker tilbage
På landskaber så øde
På tårer så små
På dage som døde
Så ved jeg, at jeg skrev dit navn
I flere hjerter end jeg burde
At jeg accepterede din svaghed
Og var fortaler for det absurde
Så ved jeg, at jeg kunne danse med stjernerne
Og synge med den vilde vind
Hvis ikke dine slag
Gav ekko på min kolde kind
Den dag jeg gik
Trådte jeg til, uden at tænke
På at der aldrig igen kommer en dag
Som den dag alting endte