Vi vandrer rundt
Som om vi ved, hvor vi går hen
Vi træder tungt
I glemte, gamle dage
Vores trivielle tanker
Kræver handling mer' end ord
Men vores spejle
Ændrer aldrig deres form
Vi sidder fast
I kviksand fra børnehavens sandkasse
Vi snakker om ting
Som vi snakkede om dem så mange gange før
Vores pligtskyldige berøringer
Føles som viljeløse vindpust
Og vores tørre fingerhud
Vil aldrig igen skabe gnistre
Vi tror, vi ved
At kærlighed skal vokse for ikke at blive mindre
Men vi byggede jo et alt for lavt loft
Og postulerede et pragteksemplar
Hvor blev legen af
Og de manglende gardiner
Hvornår revnede verdenen
Og blev til dette kolde, altudslettende sted