24. december

"Så er jeg hjemme," råbte drengen, da han åbnede hoveddøren.
   Drengen tog sit overtøj af og smed det på gulvet i entréen, hvorefter han gik ind til sine forældre, som sad i stuen og så tv-avisen. Forældrene havde begge et bekymret udtryk i ansigtet, og drengen fornemmede straks, at noget var galt, så han spurgte, hvad der var sket.
   "Kom her," sagde moderen og rakte hænderne ud imod ham.
   Drengen gik hen til hende og satte sig i hendes skød, hvorpå han rettede sit nysgerrige blik hen imod tv'et.

"Jeg står herude foran hospitalet, og den seneste melding herfra er, at Julemandens tilstand stadig er kritisk.
   "Hvad med selve ulykken? Har politiet fundet frem til, hvad der gik galt?"
   "Nej! Politiets teknikere er stadig på ulykkesstedet. Men for et øjeblik siden talte jeg med politichefen, som sagde, at årsagen kan være mangel på sne. Julemanden kunne simpelthen ikke lande sin kane ordentligt."
   "Ja, det var altså det seneste nye om Julemandens styrt. Vi vender naturligvis tilbage, så snart der er nyt i sagen...".

Drengen kikkede forskrækket på moderen.
   "Han skal nok klare den," sagde hun og aede ham blidt på kinden, hvorefter drengen kiggede over på faren, som kun havde én ting at tilføje til moderens trøstende ord:
   "Ingen jul uden Julemanden".

Efterhånden som aftenen skred frem, blev julen glemt, og da dagens sidste nyhedsudsendelse ikke kunne fortælle noget nyt om Julemandens tilstand, gik familien i seng uden at have holdt juleaften.

25. december

"Det ser ud til, at den globale opvarmning endelig har fået konsekvenser, som påvirker os alle, for overalt i verden sidder folk lige nu samlet foran tv'et for at følge med i Julemandens tilstand, og overalt ønsker man, at han klarer operationen.
   Julen er væk, men det er juleånden ikke, for selvom vi alle har droppet julen i år, er vi alle dog samlet om noget fælles."

Den lille familie var endnu engang samlet foran tv'et, og stemningen var, ligesom Julemandens tilstand, uændret.
   Det var tidligt om formiddagen, og alt tydede på, at det skulle blive en lang dag, for faren styrede fjernbetjeningen, og nyhederne kørte allerede i den samme rille.
   Som dagen gik, dalede håbet, alt imens tv-avisen gjorde sit for at holde det oppe. Først sent på eftermiddagen kunne familien, sammen med resten af verden, endelig indstille deres bekymringer; der var nyt om Julemanden:

"For få minutter siden kunne hospitalet meddele om en succesfuld operation.
   Efter at have ligget på operationsbordet siden i går eftermiddags, ser det nu ud til, at Julemanden klarer den. Hvornår Julemanden kan udskrives, er stadig ikke til at sige, men man forventer dog, at han vil være på benene igen om et par dages tid."

"Ja, så fik vi fanme ingen jul i år," sagde faren irriteret og slukkede for tv'et.
   Moren tog fat i drengen og gav ham et kram, imens hun hviskede sine trøstende ord ind i hans øre:
   "Så er det godt, at der er en jul igen til næste år."