Hun er ved min side, mens vi går ned ad gaden
Vi er de eneste i byen, mine tanker splittes ad
For bare to minutter siden forlod vi den café
Hvor hun sad ædru og agerede menneske
For siden vores skyld sidst tørnede sammen
Har jeg svoret, jeg aldrig ville bryde rammen
Jeg ved slet ikke, om jeg kan tilgive hende
Hun er ikke den samme, som jeg lærte at kende;
Ekstraordinær, nede på jorden og uden skyld
Nu forvandlet til en evig maskine af "undskyld"
For hun fortryder hvert et træk, hun tager
Hun vil bare vide, hvordan kærlighed smager
Men hun indser ikke, at hun fremstår desperat
Og jeg siger til hende - som hendes kammerat:
"Hvis du vil opleve den ægte vare fra en mand
Så lad være med at springe på alt du kan
En gentleman kan lide en kvinde med stil
Der ved, hvad hun er værd, og med et smil
Danser gennem natten, som vand på oliebrand
Men som vågner næste dag uden skam"
Hun har våde øjne, men prøver at holde igen
Jeg ved, jeg har svoret ikke at lade mig lokke, men
I cafeens bedøvende romance af lys og vin
Overvejer jeg nu, om jeg skal lukke hende ind
Men jeg holder tilbage og falder ned en etage
For jeg ved, at hun har fyldt kufferten med bagage
Ja, for hun er blevet mishandlet hele sit liv
Men hverken seksuelt, med næve eller kniv
Hun har været glemt så længe hun kan huske
Forladt i en lillagrøn have af brombærbuske
Mens hendes forældre tog på businessbar
"Kan I ikke blive hjemme bare i aften, far?"
Men far skulle drikke på direktørens palæ
Og mor skulle som sædvanlig med som trofæ
Så lille Enit havde ansvar for søsterklodsen
I en alder af elleve var hun tvunget voksen
'Alkoholiker' associeres med en bums på en bænk
Men et ægtepar i erhvervslivets lokkende dans
Kan være præcis lige så ramt af flaskens rus
Rødvin, gin og tonic, bobler og øllens brus
Selskabs- eller forretningsdrinks, den er lige slem
Når forældrene endnu engang skal med taxa hjem
Enit er nu 18 med dugfrisk kørekort og tvunget i en bil
Hun hader følelsen at, at de aldrig synes hun slår til
Hun er nervøs, det er hendes første nattetur
Ud af garagen for at hente hendes fulde far og mor
Og det er bare en historie af virkelig mange
Hvor hun har følt sig alene og været bange
Det har sat dybe, mørke spor i hendes indre
Jeg ved ikke, hvilken slags hjælp der kan lindre
Men hun lader også altid som om intet er sket
Og jeg tvivler på mig selv, og om jeg er egnet
Vi er nået til havnen, den smukkeste i landet
Lysene danser rundt og skaber illusioner i vandet
Hun sigter køligt mod mit sind, og hun er ladt
Læner sig ind mod mig og kysser mig godnat