Hvorfra ved du, hvad jeg ønsker mig, hvad ved du, i det hele taget om min krop? Hvornår lærte du egentlig noget nyt om mig? Da jeg fortalte dig, at jeg ikke var lesbisk, men nok mere transseksuel, hørte du der efter? Hvornår har du virkelig kunne se på mig, og vide hvad jeg ville?
Jeg anklager dig ikke, fordi det heller ikke var gået op for mig før, jeg er ikke engang sikker på at mit sind, ikke vil forråde mig i morgen. Hvad jeg ønsker og hvad man forventer af mig, er to forskellige ting.
I ser mig gerne i en kjole og med langt fint prinsesse hår, men når jeg ser mig selv, ser jeg en ung mand fanget i en kvindes krop.
Det danske samfund, vil nok aldrig acceptere, hvem jer er i mit hjerte. Jeg er ikke engang sikker på om jeg kan acceptere mig selv, som det min krop udgiver sig for at være.
Min facade er endnu engang sat op, jeg tror egentlig aldrig den har været taget ned, men blot fået en anden facon, en facon der var mere acceptabelt for jer! og som kunne give en lille smule frihed til mig.
Efter at havde holdt min facade oppe, i hvad der føles som en menneske alder, er jeg ikke sikker på at jeg helt vil kunne slippe den.
Jeg drømmer om et liv, de fleste vil tage forgivet.