Melankoliens længsel bruser ind
Tager det hjerte jeg havde tegnet i sandet med sig
Tilbage er kun det tomme lærred
Vådt sand
Men jeg ved at hjertet er et sted derude
I de kolde hav
Tegner et nyt
Der opsluges af havet
Der langsomt tager det med
Længere og længere ud
På dybt vand