Jeg ville altid mindes dig


10 år siden 7 kommentarer Digte familie hjertesorg minder

7Jeg ville altid mindes dig
Jeg beder stille en bøn · Så du kan høre den · Jeg synger en sang for... [...]
Digte · familie, hjertesorg, minder
10 år siden
3Voldtægten - Manddomprøven
Her sidder jeg lidt beruset i bussen på vej hjem, klokken er mang... [...]
Digte · magtesløshed, afmagt, krimi
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Jenny Jessen (f. 1987)
Jeg beder stille en bøn
Så du kan høre den
Jeg synger en sang for dig
Så du kan nynne med
Jeg bygger en snemand
Som jeg laver et indre billed og sender billedet til dig
Så du altid ville mindes den
Jeg skriver et brev til dig
Brevet jeg læser op
Så du ved hvad jeg skrev
Jeg griber min mobil for at ringe til dig
Men ej ringer jeg til dig
Det er ikke muligt mere
Jeg snakker til dig
Som var du ved min side
Jeg mindes mit "løfte" til dig
Som var det i går jeg lovet det
Jeg smiler et smil
Da du i mine tanker kom
For med dig jeg minder havde
Er der noget jeg gerne ville fortælle dig
Så lader jeg dig det høre
Hvis det er noget du skal se
Så sender jeg dig et indre billed
For du ville altid være i mine tanker og mit hjerte
Jeg ville altid savne dig

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/05-2015 11:54 af Jenny Jessen (Fromme) og er kategoriseret under Digte.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Benny Frits Andersen
Du har i hvert fald noget vigtigt på hjerte. Jeg forestiller mig det handler om kærlighed til et barn, der er dødt. Du har mange fine detaljer med. Du skriver du er lidt ordblind - jeg staver selv som en brækket arm - så mit råd er at læse teksten igennem højt for dig selv - så opdager man om sætninger flyder mundret og opdager nogle gange nogle fejl. Men når det er et digt behøver det jo heldigvis ikke nødvendigvis være helt grammatisk korrekt ;-) Mvh Benny.
10 år siden
10 år siden
Svarkommentar
Jenny Jessen (Fromme)
Jeg er ikke som sådan ordblind, men har problemer med at stave nogle ord, så googler jeg dem, men er blevet testet og er ikke ordblind...
Det er et digt, som jeg skrev noget tid efter at jeg mistet min mormor tilbage i 2009...
10 år siden
10 år siden
#2
[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]
10 år siden
10 år siden
Svarkommentar
Jenny Jessen (Fromme)
Da jeg skrev den, skrev jeg hvad der faldt mig ind, som passede til min mormor, som digtet er skrevet til, jeg mistede hende i 2009
10 år siden
10 år siden
#3 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Jenny
Meget smukt mindedigt, til en kær man har mistet med billedrige ord. Jeg genkender det med, at man er ved at tage mobilen for at ringe(min bror døde i marts måned), eller man venter på en opringning.
Vh. Jytte
10 år siden
10 år siden
Svarkommentar
Jenny Jessen (Fromme)
Min mormor, min mor og jeg troede/tror alle på livet efter døden, på det med ånder...
Igennem tiden hvor min mormor levet har vi haft oplevelser, hvor jeg og min mor flere gange har skulle ringe til min mormor og morfar...
Vores telefon siger ingen ting, men i det vi løfter røret for at ringe til dem, så var de der allerede i den anden enden...
Nogle år efter at min mormor så døde, så oplevet min far og mor det en gang hver og jeg to gange, at vi har stået med telefonrøret i hånden, hvor vi skulle til at lægge på, så ringet vores telefon...
Det er ikke sket mere end de fire gange i alt, og er ikke sket siden...
Men digtet er også basseret meget på, at jeg ved at hun troede på det overnaturlige, hvor jeg så lidt henviser til det..
10 år siden
10 år siden
#4 Ida H. Celander (Unio)
En god måde at overkomme et tab på, er nemlig at snakke til den mistede. Bibeholde kommunikationen. For nogle kan det virke dumt at tale til en der ikke længere fysisk bevæger sig på denne jord. Men for mange, inklusive mig selv, er det en terapeutisk strategi for ikke at føle sig forladt. Jeg tror på at der er liv efter døden. Om det er som ånder, eller i himlen er underordnet. Det vigtigste er at deres ånd og sjæl ikke er væk. Så fortsæt du bare med at sende indre billeder, og have en monologisk diaglog med din mormor. Hvis der er nogle der påpeger det, så er det ikke dig der er skør. Men dem der er snæversynede.
10 år siden
10 år siden
Svarkommentar
Jenny Jessen (Fromme)
En god del af min familie tror ikke på det, men der er nogen som tror lidt på det, men så er der dem som tror meget på det...
Inde på min blog, http://cecilierommelarsen.blogspot.dk/p/overnaturlig.html, har jeg skrevet om nogle af de oplevelser, som jeg selv har haft..
Jeg oplever, at der er nogen der slet ikke vil have at man snakker om det, så er der dem der gerne vil høre på det, men som ikke rigtig ved om de skal tro på det og dem der tror på det, snakker jeg også med om de ting...
Så jeg vælger jo at snakke med folk om det, som gerne vil lytte...

Fordi jeg er arbejdsløs, så vil jeg ikke flytte for mange gange, hvis der kommer et job til mig, så jeg bor hjemme hos mine forældre...
Det hus vi bor i, har min far ejet siden omkring 1978/1979, officelt er huset bygget imellem 1900 - 1910, men man kan faktisk finde oplysninger der fortæller at der har boet nogen i huset siden 1890...
Igennem min opvækst har jeg aldrig kunne lide at være alene hjemme, jeg har dog været det mange gange...
Jeg følte mig overvåget i huset, spichelt i den gamle del...
Da min far købte huset renoveret han den, men omkring 1986 bygget han til, så der er en ny og gamle del, som jeg kalder det...
Jeg havde værelse i den gamle del, hvor der først var gæste værelse, som blev til mit værelse, og siden til gæste værelse igen...
I den ene ende af det værelse har min morfar oplevet en mandelig ånd, vi fik det først afvide mange år efter...
Men det var så mærkeligt, for i den ene af værelset har jeg altid følt, at der var en der holde øje med mig, der er folk der ikke kan sove i det rum, fordi de kan føle at der er en der inde...

Jeg synes, at det er godt at kunne snakke til dem man har mistede, selv om man måske kommer til at virke dum, men det er man jo ikke...
Hvis jeg foreksempel er et offenligt sted, så står jeg heller ikke og snakker med mig selv, som nogen vil kalde det...
Jeg tænker på den person der skal vide det, og så tænker jeg tanken færdig, så føler jeg, at jeg indirekte har givet beskeden viden..
Jeg glemmer måske, at jeg skulle fortælle personen det, men pludselig ligger tanken i mit hoved om det, og så kan jeg fortælle det videre, hvis jeg er alene..
Det giver ingen mening, men det er en følelse af at hvis jeg ikke husker det, så er det kommet videre...
10 år siden
10 år siden
#5 Sys Høj (Forårsglad)
Hej Jenny
Dit digt et smukt og skrevet med hjertet til din mormor og jeg kender godt til det du skriver om med at opleve mennesker der står en nær stadig er der selv om de er døde og at tro på der er mere mellem himmel og jord end vi ved...
Jeg har mistet det meste af min familie og min mormor stod jeg meget nær, som du har gjort din og da hun døde i 2006 var det også som om hun stadig var der selv om jeg var med til at lægge hende i kiste og gør hende klar over hele. Men hendes sjæl var der stadig og jeg glemmer aldrig de ting jeg har oplevet med hende og jeg er også vant til folk tror jeg skør, fordi jeg mener der er mere end vi ved....
men smukt og jeg tror godt nok på dig (Y)
Ha en dejlig dag
Sys
10 år siden
10 år siden
Svarkommentar
Jenny Jessen (Fromme)
Minderne bliver der altid, man ser noget/nogen, høre noget osv som minder en om den/dem man har mistet, hvilket gør, at man tænker på dem...
Jeg var sammen med min mor over på weekend hos min mormor og morfar cirka halvanden uge før hun døde..
Noget af det sidste min mormor spøger mig om, var om jeg vil udgive en bog, lige som hun havde udgivet en bog...
Jeg lovet hende så, at jeg på et tidspunkt vil udgive en bog, hvilket hun blev glad for at høre...
Min mormor udgav nemlig en bog, da hun var godt oppe i alderen, det var som om det gav hende noget ro, at jeg gerne vil udgive en bog også..
10 år siden
10 år siden
#6 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Hej Jenny

Man fornemmer savnet efter den, der ikke er her længere. Det stråler fint ud af dit digt. Jeg synes du fanger savnet godt i breve og billeder og sang. Mon ikke enhver er med, når de læser dine ord. Mig fangede de i hvert fald.

Småting: Du bruger ordet "ej", som jeg synes virker lidt forkert i denne tekst, som egentlig er ret nutidig: "Men ej ringer jeg til dig".
Jeg tror bare, at jeg ville skrive "Men jeg ringer ikke til dig".

Billed/billede.

Mikala
10 år siden
10 år siden
#7 Martin K. Hansen (Dusty)
Rigtig fine sproglige billeder af længsel, nærhed og afstand. Rigtig godt skrevet :)
10 år siden

E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.