Du siger ikke meget
bag din tavshed
er der stof for eftertanke
Sindet har brudt sit mønster
Verden er forskudt
Tiden driver langsomt sidelæns
Støvet ligger som en fin hinde på tungen
Smagen er bekendt, men ligeså fremmed
Sanserne er genfødt
Skriget født påny
Larmen er øredøvende
Trafikken vikler sig rundt om dig
Synet er bedragerisk
Der er alt for mange mennesker
Friheden er en illusion
En flygtig eskapade
Væggene omklamre dig
Selv himmelen trænger sig på
Hvad er virkelighed
Pånær familie og venner
Du lukker dine øjene og siger
Er jeg mon stadig den samme du kender