Når døden sover, står tiden stille,
så drømmer han om et mægtigt gilde,
gad vide hvem de næste er, han skal grille
Når døden vågner, slår han øjnene op,
han drikker gerne en morgenkop,
af det liv han nu skal til at stop
Når døden tænker, overvejer han gerne,
han tænker så hårdt med sin kogte hjerne,
på hvis næste liv han skal fjerne
Når døden spiser, han slikker sine læber,
og bagefter da højt han ræber,
efter et liv han stadig stræber
Døden atter engang går til ro,
han lukker da sine øjne to,
i drømmen rækker han sultent ud sin klo,
-livet ebber ud med et ekko.