Så sidder jeg her igen,
alene, kun i selskab af kaffe og smøger,
tankerne kværner for fuld skrue,
hvor fa'en er den pokkers slukknap?
Det ville nu være rart en gang imellem,
at kunne trykke 'mute', 'pause' eller
simpelthen 'delete'.
Men sådan er det bare ikke,
deal with it,
åben op,
tag imod,
vær forberedt,
måske gør det ondt,
muligvis bliver du klogere,
hvis du mærker efter.
Nå... Hvad skete der så?
Fik du tænkt?
Hvad følte du?
Blev du mere forvirret?
Gjorde det ondt?
Er dit hjerte itu nu?
Græder du måske?
Forvirringen er total og altopslugende,
nogle gange må man indse at man ikke bliver klogere,
at klarsynet aldrig dukker op,
at kaos'et ingen ende vil tage,
men så må man prøve igen, igen,
suge det til sig,
men indtryk og hele molevitten,
mærke, føle,
at turde,
det er intenst,
men sommetider er det, det værd!