Sorte ravne over mit hoved,
fylder min øregang med tunge, triste skrig,
hæslige skrig,
de sorte fugle flyver afsted og forsvinder,
forsvinder ud i verden,
hvor de samme skrig vil genlyde,
så andre kan høre,
hvordan de fortæller verden,
om de ulykker og mørke tider,
mørke tider som vil komme,
elendighed og frygt,
som vil opsluge os,
fortære os og spytte os ud,
brugte og ensomme,
gennemtyggede og usmagelige,
er hvad vi er.