Ved ikke hvilken dag det er i dag;
Kedsomheden overvælder mig, kender ikke forskellen mellem dag og nat.

Hvad er virkelighed?
Hvad er drøm?

Går gennem natten, kun begrænset af min egen fantasi. Hvad byder dagen i morgen mon på, eller skal jeg vente til dagen derefter?

Venter på at tiden begynder at betyde noget, for i min verden hvor intet sker, bliver drømmene mere interessant end livet sig selv. Jeg eskapere i musikken, i alkoholen, i rusen ved hvert sug jeg indtager. Ved ikke hvor meget mere jeg kan holde til, så jeg tager kniven til huden for at forsvinde. Mærker smerten jeg selv skaber, mærker hvordan tankernes besværligheder forsvinder, mærker hvordan intet betyder noget.

Forvirret i min egen verden, hvad skal jeg gøre? Hvad skal stille op med mig selv? Er det ingen som har brug for mig? eller forsvinder jeg i skyggen af andres store betydninger?

Familien og dem som jeg har nær, har travl med at have travl. De har ambitioner, de lever i en verden hvor tiden har betydning, og hvor dag og nat ikke smelter sammen. Jeg misunder dem med alt det de skal nå. De har grunde til at stå op om morgenen. De skal lave penge, passe karrieren, passe familien, de skal det ene eller det andet. Jeg har ingenting, ingen som har brug for mig. Bruger økonomien på smøger og alkohol, for alt andet har ingen betydning.

Jeg har ingen store planer, har intet jeg skal nå, den ene dag tager den anden, venter bare på at at blive ført væk herfra!