Det hele startede med et punktum. Lige først troede jeg, at det var en plet på skærmen, men da jeg så ordentligt efter, opdagede jeg at det var et punktum. Jeg zoomede ind på det og opdagede at det i virkeligheden var et hul. Et dejligt hul fyldt med mørke som min sjæl kunne bade i. En brønd fyldt at blæksort mørke. Jeg ville slukke min tørst efter mørket. Jeg kravlede ned ad stigen og dyppede min fod i mørket. Jeg kunne ingenting se, men jeg kunne mærke at min fod blev sort. Jeg lod mig glide ned i det sorte blæk og lod mig opsluge af det. Jeg svømmede ned mod bunden, og mærkede hvordan jeg blev suget ned i jordens skød. Jeg satte mig nede på bunden af brønden med armene om mine knæ og blev et med mørket omkring mig.