Jeg sidder som en jubelidiot og smiler så bredt, at mine kinder går i kramper, mens du snakker og bevæger dig på din helt egen måde. Du er forsvundet i en sang, og jeg kan ikke lade være med at betragte dig. Jeg sidder som en rablende idiot og ser på dine lukkede øjne, og dit hoved bevæge sig til rytmen. Jeg ville bryde grinende sammen i et krampeanfald, hvis jeg så mit åndssvage fjæs sidde og stirre på dig på den her måde. Men jeg kan ikke lade være. Dit blik falder på mig, og du opdager min dumme grimasse. Du må tro, jeg er sindssyg, sådan som jeg sidder og glor på dig. Og så smiler du til mig. Smiler med hele kroppen, så jeg bliver helt varm og endnu mere åndssvag. Du lægger dit hoved på min skulder, og nu tager idiotien overhånd. Jeg kører mine fingre gennem dit hår, og du lukker øjnene. Forsvinder igen. Jeg må ligne en psykopatisk mongol med dit hoved liggende i krogen mellem min hage og skulder og smile så intenst, at selv Jack Torrance ville være skræmt fra vid og sans. Men her sidder vi altså. Dig og mig i hjørnet på bodegaen, hvor vores venner fylder sig uvidende med øl og latter, mens dit ansigt langsomt brænder et hul i min hud. Du går op efter en ny øl, og en ven snakker til mig, men jeg hører ikke ét af de uinteressante ord, der kommer ud af kæften på ham. Min forstand har fulgt med dig op i baren, hvor du jonglerer rundt med den. Vennen bliver ved med at snakke, fordi han ikke forstår, at jeg ikke på nogen måde er interesseret i hans udsagn. Kan han dog ikke fatte, at du ikke er her, og derfor er jeg på kanten til et nervøst sammenbrud? Tager det virkelig så lang tid at købe en forbandet øl?
   Jeg ånder lettet op, da du returner med øl og forstanden på slæb, som du så fint afleverer tilbage til mig, da du sætter dig op af mig og klemmer mit lår. Vennen snakker stadig, og volumen bliver skruet op, så jeg faktisk kan høre og forstå, hvad han siger. Du tager min hånd under bordet, og der dør den for alvor. Forstanden. Al fornuft siver ud af mig, da du hiver mig ud af bodegaen og kysser mig i dagens sidste solskinstime. Du smiler bredt, og jeg genkender det smil. Dine kinder må være i kramper, for dér står vi. To jubelidioter og smiler åndssvagt til hinanden.