I redens varme favntag,
ligger fuglemor.
Hun kigger kærligt.
Ungerne er på vej;
deres små gule næb,
hakker sig gennem den hvide skal.
Fem styks blev det til.
De ligger alle i reden.
I sikkerhed fra katten.
I redens varme favntag,
ligger fugleungerne.
Deres hvide dundækkede kroppe
holder dem varme,
Selv i de koldeste tider.
Men kun fire tilbage.
De ligger alle i reden.
I sikkerhed fra katten.
I redens varme favntag,
venter ungerne på mor.
Snart må maden komme.
I det fjerne kommer hun.
Flyvende let som et blad i vinden.
Men den svage får ikke mad.
3 styks deler ormen.
Katten lurer nede i mørket.
Udenfor redens varme favntag,
må de stive vinger rystes.
Fugleungerne følger deres mor.
Hun smiler og retter på dem.
Den første hopper ud over grenen.
Vingerne lystrer ikke.
Fuglemor ser atter en unge falde.
På jorden høres kattens tilfredse brøl.
Under redens kolde favntag
ligger katten på lur.
Venter på en lille fugl,
der søger efter mad.
Fuglemor nærmer sig,
medbringende sine unger.
Et dræbende slag i hovedet.
Fuglemor har mistet en unge igen.
I redens friske favntag
er foråret ankommet.
Frem fra de andre reder
titter fugleungerne frem.
Gør sig klar til at lette.
Fuglemors unge strækker vingerne
og letter op mod himlen.
Fuglemor vinker sorgmodigt.
I redens ensomme favntag
er fuglemor ladt tilbage.
Lugten fra fugleungerne
hænger stadig i luften.
Fuglemor har nu givet slip.
Hun må atter lægge sig.
Men under reden lurer katten,
og venter på sit næste bytte.