Lige meget hvor jeg vender mig hen så er du der
Det er som om du er et uundgåeligt onde
Som aldrig vil slippe mig fri
Mon jeg er nødt til at tale med dig
Men hvad nytte gør det
Jeg bliver jo blot til grin
Udstillet som jubelnar
Intet kan jeg gøre uden dit navn bliver nævnt
Ingen steder kan jeg går hen uden jeg skal forbi dig
Ved godt det rager dig og du intet forstår
Alt har du misforstået og så vidt jeg kan se med vilje
Du trækker pinen ud for mig
Jeg prøver at bliver hel igen
Finde mig selv og meningen med mit liv uden dig
Men hver gang så kommer du igen
Så måske du skal være her
Og jeg finder nok meningen med hvorfor det sker
Og kan sætte det på plads før eller siden
Men lige nu står jeg og glor på mig liv og prøver at samle mig selv op
Men før jeg få set mig om så ligger jeg der igen
Og skal samle skårene af mig op
Og at møde dig er som at møde helvedes forgår
Gentagelse af mit værste mareridt måske.