jeg vandrer i verdener
jeg ikke
forstår.
Tåger fortættes
himle
forgår.
jeg brændes i spejle der driver
forbi
bragene blafrer
inden
i
jeg folder mig ud
kødet er sort
jeg mejsler mit ansigt
koldt og hårdt
således opstanden
synker jeg dybt
står i granit
i en obsidians krypt
stjernenat