"Vil du med til det her?" Jeg holder flyeren frem, men han ved allerede hvad jeg snakker om.

"Jeg har hverken tid eller råd."

"Tænkte jeg nok." Svarer jeg, en smule mere spydig i tonen end det var tiltænkt.

"Hvad skal det nu betyde?"

"Du har aldrig tid... Men det fint, vi skylder heller ikke hinanden noget." siger jeg med en hvis opgivenhed og udfordring i stemmen.

"Hvad mener du med det?" og han er hurtig til at samle den op.

"ja, det er jo ikke fordi vi er kærester eller noget lignende".

"Hvad snakker du om, du er lige flyttet sammen med din kæreste.." Han lægger trykket på "flyttet sammen med", som om jeg har fornærmet ham ved at gøre netop dette.

"Fordi du ikke ville..!" Det kommer bag på både han og jeg, at jeg råber.

Han svarer ikke, hvilket bare får vreden til at blusse yderligere op i mig.
   "Du vil ikke have mig, du har aldrig villet have mig, så lad være med at få det til at lyde som om, at det er min skyld at vi ikke kan være sammen! Der er ingenting imellem os ifølge dig. Ingen følelser. Det er kun mig der føler det her, det hele er fucking kun mig!"

Han rynker brynene på en måde, så jeg et øjeblik tror, at han er villig til at tage snakken, men så vender han sig i stedet om og går sin vej.