I dag sagde vi endnu engang farvel
Vi forudså den helt store syndflod
Overraskede blev vi da tørken forblev
Vi havde regnet med den helt store skylle
Her er vi endnu, endnu de ventende
Kigger utålmodigt på uret, måler fugtigheden
Blikket ikke så meget som bliver utydeligt
Ikke så meget som en enkelt dråbe falder
Vi tænker tilbage på de gode tider
På hvad vi fik tiden til at gå med
Hyggede os med Red Bull så tiden
Endte med at få englevinger
I lukkede rum under lærdommens øjne
Sad jeg og stirrede på dine tegninger
Fulgte linjerne der malede dine drømme
Og viskelæderet der fjernede mareridt
Loftet var blåt og uendeligt stort
Og alligevel følte jeg at jeg ramte det
Så hårdt så jeg blødte min styrke ud
Badede alle i mine frustrationer
Nu står vi alle tilbage med spørgsmål
Hvorfor falder vi fra hinanden
Når vi ikke engang kan holde sammen
Hvad er der i vejen med sammenholdet
Hvorfor kommer floden ikke?
Hvad har vor tid egentlig ment?
For dig og for mig og for alle os?
Os der sidder tilbage og venter
Håber følelser snart gør blikket sløret
Før eller siden må det da ske...