Tiden flytter umærkeligt mit liv
Kærligheden rykker længere bort
Jeg når ikke kærlighedens varme
Horisonten øde og Himmelblå
Møder alle og ingen over alt
Ingen steder står stille i mit liv
Skælvende passerer jeg afgrunde
Hvem ser mig, hører mig her på Jorden?
Stille går jeg gennem blanke spejle
Hilser høfligt på spejlbillederne
I den forudsete rækkefølge
Det tomme ekko fra livet når mig
Jeg er her, skønt jeg ikke kan se det
Her er farver, fuglesang og musik
Din varme hånd og armen om livet
Så længe siden at savnet er sort
Solen skinner fra en skyfri Himmel
Mørket tiltager, visker tanker bort
Så lyset ikke kan forstyrre mig
Ligegyldighedens trøstende ro