I mit sind
falder jeg dybere
og splintres da jeg lander ned i et net
af tidlige minders formløse ukendte sprog
Omkring mig aner jeg skygger der danser
til rytmen af stemmer fra fremmede egne
I en solstråle favnes alt og intet
og danner symboler på livets storskærm
Mit liv spændes ud og jeg ser alt det der var
det der blev glemt og det der nu er
Det jeg kunne bære
det der blev tabt imellem mine hænder
og som må gribes af andre efter mig
Mærker trykket som en varm dyne over mig
Selv er jeg let som sne der lydløst daler
og lægger sig på havets spejl