En tåre trillede ned af din kind og pludselig trillede en tåre ned af min.
Du sagde "en mere" men jeg vidste det var løgn
og efterhånden ødelagde det mig stille og roligt indvendigt
Hvor længe skal jeg være lænket fast til din ulykke?
Hvordan kan jeg forlade dig når jeg er ingenting alene?
"Forhold er bånd man binder hvor knuden holder for evigt" siger de.
Jeg er jo intet andet, end en tom skal som du fylder
Med kompliceret kærlighed, onde ord
Og mærker du efterlader over alt på min krop.
Jeg gav dig alt, men tabte dig alligevel.
Dit hjerte er spærret inde i et fængsel af ribben
Og det er stoppet med at kæmpe for den lykke jeg gav.
Alle mine forvirrende følelser er tegn på at du en engang havde omsorg,
men alt der engang var dig er druknet i den tilsyneladende uskyldige væske.
Hverdagen er fyldt med had, ligegyldige skænderier
og det bebrejdende blik du har hver gang jeg er i nærheden.
Jeg knækker en smule indeni.
Mine tanker er slørede som den røg der fylder den lille to personers lejlighed,
og mit hjerte sortner der hvor dine kærlige ord engang fyldte.
Jeg er ubrugelig til en dag, du savner mig igen
Den dag hvor lyset igen bliver tændt i den ellers triste stue.
Hvor der ligger knuste flasker som skulle have ramt mig sent sidste lørdag aften.
Du fortæller mig at du "elsker mig", at jeg ikke fortjener at leve på den måde.
Igen står vi tæt op af hinanden og kan føle små gnister mellem os.
Dine rolige kys sender igen glædes bølger ud i hele min krop.
Jeg bliver helt høj som var det stoffer.
Din kærlighed er risikabel og upålidelig,
Men den er afhængighed skabende som flasken der står på dit natbord.