En person har sagt mig, at jeg
er gennemrådden.
Jeg troede ham nu ikke.
Det er en person jeg foragter dybt,
så hans ord har ingen vægt for mig.
Men tænk
om det alligevel skulle være sandt,
uden at jeg forstår det.
Jeg spekulerer
på, om man i det hele taget
kunne acceptere noget sådant.
Det måtte kræve en uhørt grad af
ærlighed og selverkendelse.
Men havde man det
kunne man vel næppe være
gennemrådden.